Om Skovsgaards

Skovsgaards Deli begyndte som en stemningsfuld delikatessebutik i hjertet af Jelling. Nu er Skovsgaards køkken flyttet på landet på den gamle, firelængede gård Peterslyst ved Mølvang få kilometer udenfor Jelling. Det nyindrettede køkken bliver drevet af Michael Skovsgaard, der er uddannet kok med mange års erfaring indenfor faget som kok og køkkenchef.

Michaels vision er at lave velsmagende mad med kvalitet; hvad enten anledningen er et bryllup med femretters menu eller blot en hyggelig middag i familien skød. Maden er samlingspunktet og skal bidrage til at højne stemningen – og det kan kun den veltillavede mad gøre!

Michael har også  en passion for at fremstille udsøgte kvalitets-produkter, som tager afsæt i gamle håndværktraditioner indenfor saltning, røgning og fermentering af kødprodukter og tilbehør. De landlige omgivelser på gården leder tankerne mod en tid, hvor fødevarer blev lavet af årstidens friske råvarer, og hvor kærligheden og kendskabet til håndværket frembragte de mest udsøgte madprodukter. Direkte fra jord til bord.

Denne filosofi tager Michael Skovsgaard afsæt i, når han forædler råvarerne i sit køkken. Mad er ikke bare mad, men skal være nærende, fyldt med smag og en oplevelse for alle sanser.  Her laves maden af de bedste råvarer med omtanke for bæredygtighed og dyrevelfærd.

Derfor anvender Michael i stor udstrækning økologiske ingredienser og råvarer fra lokale småproducenter til sine produkter, der fremstilles uden brug af unødvendige tilsætningsstoffer.´

Pølser og skinker får lov til at modne, og derved opnår de deres egne unikke smagsvariationer afhængigt af årstiden, råvarerne og fremstillingsprocessen. Slutproduktet er derfor også ganske anderledes i smag og tekstur end den mad vi kender fra fødevareindustrien. Den særegne forskellighed i produkterne er en særlig kvalitet ved de håndlavede delikatesser, som smagsmæssigt opnår helt andre dimensioner ved brugen af de gamle teknikker, der fordrer en længere fremstillingsproces og modningstid før man endelig kan nyde det færdige produkt.

Udvalget i Skovsgaards køkken følger som udgangspunkt sæsonen og årstidernes skiften. Det betyder at der vil være en naturlig vekslen i  sammensætning af menuer og udvalget af håndlavede delikatesser. Det er altid muligt at kontakte Michael og høre om de særegne produkter, der hører de enkelte årstider til, og som kun fremstilles i begrænset antal.

 

deli gourmet delikatesse skovsgaards jelling vejle køkken mad udsøgt tapas

 

 

gourmet deli delikatesse noma michelin